Skolebestyrelsen på Allerslev Skole

Velkommen til skolebestyrelsens informationsplatform. Siden henvender sig til både forældre, personale og daglig ledelse. Hensigten er at skabe et bedre grundlag for at drøfte og formidle de rammer, som skolebestyrelsen sætter for skolen og dermed bidrage til den løbende forventningsafstemning mellem skole, bestyrelse og forældre. 

Skolebestyrelsen på Allerslev Skole ønsker en åben debat om Allerslev Skole. Du er meget velkommen til at  kontakte skolebestyrelsen, hvis du har spørgsmål eller forslag. 

Du kan se hvem der er medlem af skolebestyrelsen og læse referater på skolens hjemmeside. Klik her. 

Har du input eller spørgsmål til skolebestyrelsen er du velkommen til at skrive til skolebestyrelsens formand Mikkel Mojo Møller Johansen på mikkel246@gmail.com.

KLIK PÅ OVERSKRIFTERNE NEDENFOR FOR AT LÆSE DET FULDE OPSLAG


På skoleårets første bestyrelsesmøde har vi bl.a. drøftet byggeprojektet og behovet for at Allerslev Skole får mere plads, end det nuværende projekt rummer. Vi har også drøftet skolebestyrelsens arbejde i dette skoleår, hvor vi har fastsat nogle fokuspunkter og lagt en mødeplan for året, hvor vi blandt andet skal arbejde med princip for inklusion,...

Racisme var på dagsordenen på skolebestyrelsens seneste møde. På en skole med en relativ homogen elevskare kan det være svært at sætte diversitet højt nok på dagsordenen og hverdagens erfaringer tyder på, at skolen skal sætte aktivt ind for at vores børn lærer at begå sig etisk og juridisk forsvarligt i et mangfoldigt samfund. Skolebestyrelsen vil...

Klubben ønsker at kunne udføre aktiviteter, hvor børnene benytter deres smartphones. Et flertal i skolebestyrelsen ser positivt på dette. I første omgang er klubben blevet bedt om at beskrive mål og indhold før bestyrelsen bemyndiger en prøveperiode.

Bestyrelsen godkendte en forkortelse af skoledagen, så skolen får en timebank, der kan omsættes til flere timer med to voksne og mere motiverende og inkluderende undervisning. Bestyrelsen er dog bekymret for den øgede SFO-tid det medfører for de mindste børn, og ønsker derfor særligt fokus på struktur og sikring af en god overgang fra skole til...

Skolebestyrelsen har vedtaget en forretningsorden, der skal styrke samspillet mellem skolebestyrelsen og hverdagen på skolen i arbejdsgangene rundt om møderne. Et af formålene er at give forældre, medarbejdere og elever en stærkere stemme.

Skolebestyrelsen har drøftet resultaterne af evalueringen af madordningen. Vi besluttede i første omgang at tage kontakt til den nuværende leverandør med en række forslag til ændringer, blandt andet i forhold til indholdets sundhed og madudlevering.